Røg baggrund
Kundeservice » Router & forbindelse » Vores wifi-routere og brug af egen

Vores wifi-routere og hvis du vil bruge din egen

Når du bestiller bredbånd hos Fastspeed, får du en lånerouter med. Du kan også vælge at bruge din egen router. Vi anvender følgende førende routere afhængig af den forbindelse, du vælger:

Wifi-router til coax-forbindelser

Bliver din Fastspeed-forbindelse leveret via kabel-tv-stikket (coax), vil du modtage routeren Sagem Fast 3890V3, hvis forbindelsen leveres via TDC NET. Leveres din forbindelse på AFAA’s net modtager du enten en Technicolor CGA4233 eller en Technicolor CGA4236.

Routerne har et yderst stærkt trådløst internet, og understøtter både 2.4 GHz og 5 GHz. Til kablede forbindelser har routerne fire 10/100/1000 Mbps-porte. Understøtter bridgemode.

Wifi-router til fiber-forbindelser

Bliver din Fastspeed-forbindelse leveret via fiber, vil du modtage enten en Icotera i4850 eller en Icotera i4882. Begge fiberroutere er kåret som værende en af de bedste i deres klasse. Routerne understøtter både 2.4 GHz og 5 GHz. Til kablede forbindelser har Icotera i4850 fire 10/100/1000 Mbps-porte. Icotera i4882 har to 10/100/1000 Mbps-porte og en 100/1000/2500 Mbps-port.

Wifi-router til mobilt bredbånd

Hvis du vælger at få din Fastspeed-forbindelse via mobilt bredbånd anvender vi henholdsvis: Huawei 5G CPE Pro 5, Zyxel 5G NR5103Ev2, og Huawei 4G+ B535-232A. Alle understøtter både 2.4 GHz og 5 GHz, samt bridgemode.

Kan jeg bruge min egen router?

Ja, det er muligt at tilslutte en anden router.

HUSK at din egen router skal resettes/nulstilles inden den tilsluttes mediekonverteren.

Er forbindelsen leveret via kabel-tv-stikket eller mobilt bredbånd, kan du gøre dette ved at sætte Fastspeed-routeren i ‘bridge mode’ og tilslutte din egen ved hjælp af et ethernet-kabel mellem routerne (læs mere HER – Guide til bridgemode – Fastspeed).

Er forbindelsen leveret via fiber, kan du tilkoble din egen router til mediekonverteren i stedet for den router, du har modtaget fra Fastspeed.

HUSK at Fastspeed ikke kan yde teknisk support på din egen router.