Installation af højhastighedsstik (coax)

01Coax højhastighedsstik

Skift til højhastighedsstik gælder kun for Fastspeed via coax/kabel-tv-stik – og kun hvis du ikke allerede har et højhastighedsstik.

Fastspeed leverer så høje hastigheder, at vi i visse tilfælde skal udskifte dit nuværende stik for at sikre optimal ydeevne.

Når du bestiller, får du automatisk besked om, hvorvidt din adresse har et højhastighedsstik. Vi sørger for det hele, så du ikke skal bekymre dig.

Har du allerede et højhastighedsstik, er der som udgangspunkt ikke behov for teknikerbesøg. Har du ikke, sender vi en tekniker til at udskifte det gratis – så du får maksimal hastighed på din forbindelse.

02Hvad gør teknikeren ved stikskifte?

Teknikeren kommer til din adresse på den aftalte dato (jf. din ordrebekræftelse eller en eventuel ombooking, hvis du har ændret tidspunktet).

Ved besøget udskifter teknikeren dit nuværende stik til et højhastighedsstik – kaldet Docsis 3.1 stik eller en Docsis 3.1 splitter / DVU 1.4. Stikket monteres der, hvor kablet samles i ejendommen, hvilket i nogle tilfælde kan være i loftrummet eller et teknikskab.

Der er tale om en opgradering af det første stik i husstanden, og i visse tilfælde er dette fordeleren.

03Dette medfølger ikke

Ønsker du at få antennestikket opsat et andet sted end den placering, som teknikeren anviser, kan det godt lade sig gøre – men det skal bestilles særskilt og afregnes efter tid og materialer.

Bemærk, at den tekniker, der opsætter stikket ved standardinstallationen, ikke kan udføre denne opgave. Der skal derfor bestilles en specialtekniker til at foretage ændringen.

Fandt du det, du søgte i artiklen?