Røg baggrund
Kundeservice » Etablering & teknikere » Etablering af stikledning til coax/kabel-tv-forbindelser

Etablering af stikledning til coax/kabel-tv-forbindelser

Hvornår skal man have etableret en stikledning til coax?

Hvis der ikke er etableret en coax-forbindelse (kabel-TV-forbindelse) til adressen, kan vi i visse tilfælde etablere denne “stikledning”. Det kræver dog, at der er en fordelerboks nær din adresse. Når du slår din adresse op på vores forside, kan du i bestillingprocessen se, om vi kan levere til din adresse og om det kræver etablering af stikledning. Når der skal etableres en stikledning, kræver dette et teknikerbesøg (se indholdet nedenfor) og prisen for etableringen, kan du se på vores generelle prisoversigt HER, såvel som i bestillingsprocessen.

Hvad indeholder et teknikerbesøg ved etablering af stikledning til coax?

Teknikeren vil etablere en stikledning fra en fordelerboks lokaliseret nær din husstand og etablere et stik i din husstand.

Hvis du bor i hus, skal du være opmærksom på, at etableringen af stikledningen ikke inkluderer at ledningen graves ned på grunden. Der er to muligheder for nedgravning: 1) Du kan enten selv stå for nedgrave stikledningen eller bestille nedgravning separat via os. Ønsker du at få stikledningen gravet ned i forbindelse med teknikerbesøget, skal dette meddeles til vores kundeservice ved oprettelse. Gravearbejdet afregnes pr. gravemeter og du vil efterfølgende blive faktureret separat. Prisen for gravearbejdet fremgår af vores generelle prisoversigt HER.

Hvis du bor i lejlighed, skal du være opmærksom på, at stikledningen i de fleste tilfælde vil blive etableret via bagtrappen eller på husmuren.

Som udgangspunkt vil stikledningen blive tilsluttet det første beboelsesrum, men der vil også være mulighed for at få trukket op til 15 meters kabeltræk indenfor ejendommen.

Andet:

Skal der graves på offentlig grund (f.eks. hvis fordelerboksen er på den anden side af vejen) vil teknikeren sørge for, at få de relevante godkendelser fra Kommunen, så gravearbejde kan fuldføres. Ved etablering hvor der skal godkendelse til, kan det dog forekomme at behandlingstiden er noget længere, da der kan være ventetid hos Kommunen.

Har der været en stikledning og et tilgængeligt stik på adressen, men dette er fjernet eller ikke længere tilgængeligt pga. der har været foretaget renovering eller man på anden måde har fået det fjernet eller ødelagt, kræver dette at forbindelsen skal re-etableres. Dette vil ikke ske som beskrevet ovenfor ift. stikledning. I disse tilfælde skal der en speciel-tekniker ud, og etableringen vil blive afregnet efter tid og materialer.