Speedtest

01Tag en internet speedtest

Mand der bliver blæst i hovedet

Hvilken speedtest bruger Fastpeed?
Vi bruger Speedtest.net fra Ookla, der er verdens førende hastighedsmåler til hastighedstest.

Hvorfor speedtest via en app og ikke en browser?
For at minimere støjen på din hastighedstest, skal du bruge en app på din enhed. Test i en browser forstyrrer målingen.

Sådan foretager du din speedtest:
Du downloader appen til den enhed (mobil, tablet, PC mv.) du skal måle på. Herefter åbner du appen og klikker “GO”.

02Download appen til speedtest

03Ønsker du Fastspeed internet?

Tjek din adresse og bestil Fastspeed

Hvis du ønsker Fastspeed internet, skal du blot indtaste din adresse i feltet nedenfor – vælg internet og bestil – det tager kun 2 minutter!

Vinder af Internet speedtest i Danmark

Hvis du vil have det hurtigste bredbånd, skal du vælge Fastspeed. Fastspeed er nemlig kåret som Danmarks hurtigste bredbånd, og som det næsthurtigste i hele verden!

Lup

04Hvad måler en internet speedtest?

En speedtest måler din internet-hastighed på fire nøgle-parametre: Download, upload, ping og jitter.

Download og upload speed

Download- og uploadhastigheden er typisk de vigtigste værdier, man kigger på. De angiver nemlig, hvor hurtigt data kan downloades fra internettet til din enhed (mobil, tablet, computer osv.) og uploades fra din enhed til internettet. Hastigheden måles i Mbit/Mbps (megabit pr. sekund).

Ping og jitter

Ping måles i millisekunder (ms) og angiver reaktionstiden – altså hvor lang tid det tager for en datapakke at rejse fra din enhed til en server og tilbage igen. Lav ping = hurtig respons, og høj ping = forsinkelse.

Jitter måles ligeledes i millisekunder (ms) og angiver variationen i reaktionstiden – altså hvor stor forskel der er i ping-tiderne og den tid, det tager for datapakkerne at rejse frem og tilbage. Lav jitter = stabil forbindelse, og høj jitter = ustabil forbindelse.

Vigtigt når du laver en speedtest!

Skal du lave en speedtest helt korrekt, skal du anvende en kablet forbindelse mellem din router og den enhed, du tester på. Måler du via wifi, mister du signal, hvilket påvirker din speedtest negativt – se mere nedenfor.

05Hvordan tager jeg en speedtest?

  1. Download speedtest appen
    Vælg den app ovenfor, der passer til den enhed, du vil teste hastigheden på.
  2. Start testen
    Åbn appen og tryk på "GO". Herefter måler speedtesten download, upload, ping og jitter.
  3. Test med kabel
    For den mest præcise måling skal du bruge et kabel mellem din router og enheden. Hvis du tester via wifi, skal du sørge for, at enheden står helt tæt på routeren. Bemærk, at en speedtest via wifi vil resultere i lavere hastighed end via kablet forbindelse, da der ikke er direkte forbindelse mellem routeren og din enhed.
  4. Kontroller enheden du måler på
    Sørg for, at enheden er opdateret til seneste softwareversion. Yderligere skal du sikre dig, at din enhed kan håndtere den hastighed, du har købt. Der er mange enheder – specielt ældre og billige – som ikke kan trække 1000 Mbit og derfor påvirker din speedtest.

06Vigtig viden om speedtest

Der er forskel på speedtest via kabel og wifi!

Den mest retvisende hastighedstest opnås via en kablet forbindelse. Der er nemlig stor forskel på, om du måler din internethastighed via en kablet forbindelse eller via wifi. En kablet forbindelse fra routeren til din enhed giver typisk 90–100% af den købte hastighed. Wifi måler typisk 30–60%, fordi signalet skal transporteres fra din router gennem luften til din enhed – og ikke direkte via et kabel.

Din enhed skal kunne håndtere den hastighed, du har købt

Den enhed (mobil, tablet, computer mv.), du laver din internethastighedstest på, skal være egnet og kunne trække 1000 Mbit. Det er ikke alle enheder, der kan håndtere 1000 Mbit. Flere ældre eller billigere enheder kan ikke trække mere end 500–600 Mbit via kablet forbindelse og kun 100–200 Mbit via wifi. Der er altså forskel på en wifi-speedtest og en kablet speedtest, når du tester din internetforbindelse.

Opdater din enhed, inden du foretager en hastighedstest

Sørg for, at den enhed (mobil, tablet, computer mv.), er opdateret og kører på den nyeste software. Ellers risikerer du, at det skaber forstyrrelser i din hastighedstest.

Sikkerhedspakker og VPN kan begrænse hastigheden

Flere sikkerhedspakker, antivirusprogrammer og virksomheders VPN-adgange kan forstyrre din internethastighed – og dermed din speedtest. Du bør derfor frakoble disse systemer for at få en korrekt måling eller forvente en lavere hastighed, da disse systemer nedsætter din internethastighed.

Placeringen af din router har stor betydning for hastigheden

Når du bruger dit internet via wifi – og laver en hastighedstest via wifi – har placering og afstand til routeren afgørende betydning. Vær så tæt på routeren som muligt under hastighedstesten. Placer ikke din router i et skab eller bag større genstande, såsom sofaer, da det ødelægger signalet. Det samme gør sig gældende for tykke vægge – især af beton og med armeringsjern. Du bør heller ikke placere din router i et elskab eller lignende, da strømmen kan forstyrre signalet.

Foretag speedtest via en "clean" app

Da din enhed (mobil, tablet, computer mv.) samt browser, software og andre indstillinger kan give begrænsninger i forhold til testen ovenfor, kan du med fordel anvende en “ren” app.

Fandt du det, du søgte i artiklen?