Røg baggrund
Presse » Fastspeed kommer på AURAs fibernet

Fastspeed kommer på AURAs fibernet

Nu kommer Fastspeed også på AURA’s fibernet, som åbner fibernettet fra nytår.

AURA Koncernen har besluttet at fremrykke åbningen af sit fibernet, så åbningen allerede træder i kraft til januar 2022. Tidligere var det planen, at åbningen af nettet ville ske mod slutningen af 2022, men nu sker det altså et helt år tidligere.

”Vi åbner vores fibernet nu, fordi vi oplever en meget stor interesse fra andre tjenesteudbydere. Vi er i fuld gang med at bygge et nyt IT-system til wholesale, som efter planen vil være klar om 12 måneder, men nu tager vi skridtet tidligere end forventet,” siger Claus Frank Sørensen, direktør for AURA Fiber.

Indtil det nye IT-system står klar, vil AURA Fiber sætte en række manuelle processer op i håndtering af nye kunder.

”Vi allokerer tilstrækkelige ressourcer til at håndtere processen, for at sikre en god kundeoplevelse,” siger Claus Frank Sørensen, og fortsætter:

”Første tjenesteudbyder bliver Fastspeed, og vi forventer, at de første kunder vil kunne købe Fastspeed produktet på vores fibernet fra 1. februar 2022. Januar måned bruges på implementering af samarbejdet. Med baggrund i den store interesse vi oplever, ser vi frem til at indgå aftale med yderligere tjensteudbydere på AURAs fibernet.”

For Fastspeed har det længe været ønsket at kunne tilbyde sit produkt til AURAs fiberkunder i det østjyske.

”Vi er glade for, at vi som den første eksterne tjenesteudbyder – og 12 mdr. før oprindelig planlagt – får muligheden for at komme på fibernettet i AURAs forsyningsområde i Østjylland,” udtaler Jens Raith, direktør for Fastspeed, og tilføjer:

”Med denne aftale cementerer vi vores position som den mest dækkende udbyder af højhastighedsbredbånd i landet. Vi ser meget frem til allerede om godt en måneds tid at kunne tilbyde Fastspeed bredbånd i det østjyske”.

Det har helt fra starten af etablering af fibernettet været AURAs intention at åbne sit fibernet, når teknikken og IT-systemerne var på plads. Nu sker der bare lidt tidligere end forventet.

Om AURA

AURA Energi er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 315 medarbejdere, der beskæftiger sig med e-mobility, installation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.

Flere end 109.000 andelshavere ejer AURA Energi, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.

Om Fastspeed

Fastspeed er Danmarks hurtigste bredbåndsselskab og førende på Trustpilot blandt de anerkendte teleselskaber, med den bedste kundeoplevelse og service. Yderligere har Fastspeed den førende dækning i Danmark ift. at kunne levere højhastighedsbredbånd til flest danske husstande. Fastspeed leverer bredbånd via bl.a. TDC’s coax net (kabel-tv) samt via fiberforbindelser fra TDC Net, EWII Fiber, Norlys, Nord Energi, Onefiber, Fibia, Energi Fyn og Thy-Mors. Ligeledes er der indgået aftaler om levering af Fastspeed via fiber fra RAH Fiber og flere fiberaftaler er på vej.

Chat hjælpChat hjælp

Hej!

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Hvad kan vi hjælpe dig med?

Ring mig op

Indtast dit telefonnummer herunder og vi vil kontakte dig hurtigst muligt!

Ved at klikke "ring mig op" bekræfter du, at Fastspeed må kontakte dig via telefon med tilbud.