Etablering af fiber-forbindelse

01Hvornår skal man have etableret en stikledning til fiber?

Hvis der ikke allerede er etableret en fiberforbindelse til din adresse, kan vi i visse tilfælde etablere en såkaldt “stikledning”. Det kræver dog, at der findes en fordelerboks tæt på din adresse.

Når du indtaster din adresse på vores forside, kan du i bestillingsprocessen se, om vi kan levere til din adresse, og om det kræver etablering af stikledning.

Hvis der skal etableres stikledning, kræver det et teknikerbesøg (se detaljer nedenfor)

02Hvad omfatter et teknikerbesøg ved etablering af fiber-stikledning?

Teknikeren etablerer en stikledning fra en fordelerboks nær din adresse til din husstand. Som udgangspunkt udføres en standardinstallation, hvor stikledningen tilsluttes det første beboelsesrum nærmest fordelerboksen.

Ønsker du en udvidet installation, kan dette aftales med teknikeren eller Fastspeed. Udvidet installation kan omfatte:

  • Alternativ placering af fiberboks (indvendig/udvendig)
  • “Skjult” udvendig fiberboks
  • Ekstra gravemeter
  • Intern kabling eller anden placering end standard

Ved udvidet installation er det vigtigt, at der er de nødvendige tilslutningsmuligheder (f.eks. strøm), og at placeringen ikke er farlig eller utilgængelig (f.eks. ved gasledninger eller krybekældre).

Du kan læse mere om vilkår og fremgangsmåder hos de enkelte netværksudbydere under vores vilkår og handelsbetingelser.

03Andet

Hvis der skal graves på offentlig grund (f.eks. hvis fordelerboksen er placeret på den anden side af vejen), sørger teknikeren for at indhente de nødvendige godkendelser fra kommunen, så gravearbejdet kan gennemføres.

Bemærk, at etableringer, der kræver kommunal godkendelse, kan have længere behandlingstid på grund af ventetid hos kommunen.

Hvis der tidligere har været en stikledning og et tilgængeligt stik på adressen, men dette er fjernet eller utilgængeligt (f.eks. efter renovering), skal forbindelsen re-etableres. Dette sker ikke som en standard stikledningsinstallation. I disse tilfælde kræves en specialtekniker, og arbejdet afregnes efter tid og materialer.

04Processen for fiberetablering

Step 0 - bestilling
Du bestiller fibernet fra Fastspeed og modtager en ordrebekræftelse med aktiveringsdato. Hvis dit fibernet leveres via Energi Fyn eller GlobalConnect, aftales aktiveringsdatoen sammen med fiberkonsulenten (se næste step).

Step 1 - kontakt fra fiberkonsulent
Inden for 1-5 hverdage bliver du kontaktet af en fiberkonsulent fra det underliggende netværk (f.eks. TDC NET, Sinal, Fibia, GlobalConnect).
Her aftaler I opsætningen og eventuelle afvigelser fra standardinstallationen.

Step 2 - etablering af stikledning
Fiberen føres fra hovedfiberen i vejen ind til din husstand, og der opsættes en udvendig fiberboks (standardinstallation).
Som udgangspunkt “skydes” fiberen under jorden (indkørsel, bed mv.). I enkelte tilfælde kræves lidt gravning.
Når arbejdet er færdigt, re-etablerer teknikeren din grund. Du behøver ikke være hjemme, medmindre andet er aftalt med fiberkonsulenten.

Step 3 - installation og aktivering
På aktiveringsdagen får du besøg af en tekniker, som installerer fiberboksen indvendigt i din husstand.
Fiberboksen er den enhed, du tilslutter din router til, hvorefter du kan gå online med Fastspeed.
Routeren modtager du ca. 1 uge før aktiveringsdatoen.

Fandt du det, du søgte i artiklen?