Vi bruger vores internet til mange forskellige enheder, som vores tv, computere, mobiler og tablets.
Det er derfor vigtigt med en god forbindelse i alle vores rum i hjemmet. Med wifi-extenders forlænger du dit wifi-signal, så det kan nå ud i alle kroge i hjemmet. Det giver dig en bedre forbindelse, og du mindsker risikoen for, at opleve at dit internet er langsomt, eller ikke rækker til dele af dit hjem. Vi forklarer derfor nærmere omkring hvordan en wifi-extender fungerer og kan hjælpe dig, og kommer med vores bud på 3 populære løsninger.
Med en wifi-extender forlænger du netværksrækkevidden til alle rum i hjemmet. Oplever du dårligt eller langsomt wifi-forbindelse, kan det f.eks. skyldes at det er for langt væk fra routeren, at din husstand har meget tykke vægge, eller at det ikke er optimal placering af routeren i hjemmet. Før du anvender wifi-extenders, bør du sikre dig, at du allerede har optimeret dit nuværende wifi. Du kan læse vores wifi-guide her.
Du kobler din wifi-extender til din router og placerer dem der, hvor du ønsker at udvide signalet til. Derved forstærker wifi-extenderne internetforbindelsen fra routeren, hvorved du slipper for ustabilt eller dårligt wifi.
Med Google Nest får du et trådløst system, der er med til at skabe en god forbindelse i hele hjemmet. Med deres unikke stilrene design placeres de i de rum, du ønsker at forstærke forbindelsen. Google
Nest giver en stærk internetforbindelse, der gøre det muligt for alle brugere i hjemmet at være på internettet på samme tid, på hver deres enhed. Du skal derfor ikke være nervøs for hvor mange der streamer, spiller eller surfer samtidig.
Derudover har Google wifi-extenders også Dual-Brand, så du både kan køre på 2,4 GHz og 5 GHz, som er de to frekvenser mange routere i dag tilbyder. Du får dermed den optimale forbindelse med Google Nest.
Hvis du i forvejen har installeret Google Assistant i dit hjem, kan du også tilslutte Google Nest til dit system, så alle enheder i dit hjem snakker sammen.
Zyxel har lanceret deres nyeste teknologi indenfor wifi-extender. Med deres tri-band løsning kan du opnå den optimale hastighed, med placering af Zyxel Multy Mesh i dit hjem. Med deres klassiske design skal du ikke være nervøs for, at det ikke vil passe ind i hjemmet. Med tilhørende læderstrop kan du hænge Zyxel Multy Mesh, hvor du ønsker i hjemmet og stadig holde det stilrene udseende.
Deres tilhørende app gør det nemt at holde øje med din internethastighed, eller blive opmærksom på, hvis andre tilkobler sig nettet. Denne løsning fra Zyxel er blevet kendt for deres nemme installation og opsætning. Igennem deres app kan enhederne selv søge og tilkoble sig det netværk, du ønsker. Du kan forbinde enhederne til dit trådløse netværk, men ønsker du den optimale hastighed, er det også muligt at tilslutte Zyxel Multy Mesh direkte til ethernet-indgang.
Ønsker du en mere prisvenlig løsning, der stadig optimerer din forbindelse i hjemmet, er det Covr Mesh Extenders fra D-link. Du kan opnå en trådløs hastighed på op til 1200 Mbps fordelt blandt de 3 enheder. De dækker op til 300 m3, så rækkeviden af signalet er optimal i de fleste danske hjem.
Designet er enkelt i en hvid klassisk farve, og vil ikke trække for meget opmærksomhed i indretningen derhjemme.