Hjem › Kundeservice › Bestilling og ændring › Ændring af abonnement › Fortrydelsesret, bindingsperiode og opsigelse
Du har altid 14 dages fortrydelsesret på dine køb gældende fra den dato, du modtager ordrebekræftelsen. Se nedenfor hvordan du gør.
Fra det tidspunkt, din forbindelse er oprettet, er der 6 måneders bindingsperiode på dit abonnement jf. din ordrebekræftelse.
Hvis du flytter til en antenneforening, et boligselskab eller en boligforening mv. hvor Fastspeed ikke på nuværende tidspunkt kan levere (indtast adressen på forsiden HER), skal du ringe til os på 89 87 38 00, så får vi nemlig åbent op for adressen, så du kan få dit Fastspeed bredbånd med.
Hvis det er din arbejdsgiver, der skal betale for dit bredbånd, kan vi nemt sørge for at din Fastspeed forbindelse flyttes over til arbejdsgiverbetaling. Ring til os på 89 87 83 03, så hjælper vi dig.
Hvis du ønsker at fortryde eller opsige dit abonnement, skal du efter fortrydelse og opsigelsen sørge for at tilbagelevere din lånte router og tilbehøret (strømforsyning, kabler og adapter) til Fastspeed. Det er vigtigt, at du returnerer dette i tide, så du undgår, at blive opkrævet udstyrets pris på 850 kr.
Udstyret skal sendes retur med “omdeling/levering til adressen” til:
Fastspeed ApS, c/o MatKon, Måløv Byvej 229 K, 2760 Måløv.
Udstyret skal sendes, og kan ikke afleveres personligt på den nævnte adresse. Vi anbefaler, at du får en kvittering for afsendelsen, og at du gemmer denne, indtil vi har bekræftet modtagelsen af udstyret.
Du har mulighed for at melde din fortrydelse og opsigelse ved at ringe på telefonnummer 89 87 37 00.